Det var en af de sange, der ofte blev spillet i Giro 413, da jeg var barn.
Ja, verden er vidunderlig. Jeg elsker livet og jeg elsker hverdagen, men jeg ved også, at den ikke altid er vidunderlig, og at den er mere vanskelig for nogle, end for andre. Livet er ikke, og har aldrig været retfærdig.
Jeg tror man skal acceptere meget, men jeg tror også, at man har pligt til at gøre opmærksom på, hvis man ser noget, der ikke er som det burde være i vores dejlige Danmark.
Derfor har jeg hængt nedenstående op på mit køleskab, så jeg hver dag kan blive mindet om, at jeg aldrig må holde op med at protestere, hvis jeg ser noget, der er indlysende forkert.
Så derfor:
Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg sagde ingenting. Jeg var ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsfolkene, sagde jeg ikke noget. Jeg stod ikke i fagforening.
Da de spærrede socialisterne inde protesterede jeg ikke. Jeg var ikke socialist.
Da de hentede jøderne, sagde jeg ingenting. Jeg var ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ingen tilbage til at protestere.
Martin Niemöller (1892-1984)
Bare sådan til eftertanke.