Jarl Gorridsen: ”Hvem er de der Gorridsen med DS?”

1968 Jarl Gorridsen

Af Jarl Gorridsen (Barnebarn af Hans Peder Gorridsen og Kirstine Gorridsen – barn af Verner Gorridsen og Ally Gorridsen (f. Iversen))

 

Igennem hele min barndom er jeg kommet meget i Esbjerg med mine forældre, hvor vi især har brugt tiden med Svenne og Søster. Jeg elskede besøgene hos mine grandfætter, Anders, og de to grandkusiner, Hanne og Signe. Mine forældre solgte sommerhuset ved Nymindegab i 1990, og besøgene blev desværre færre. Med tiden gled tingene lidt ud i sandet, da voksenlivet meldte sig, men jeg har altid sværmet om de lidt ”specielle” familiemedlemmer med TZ. Senere fandt jeg ud af, at det var os, der var de ”sorte får”. Min farfar, der var bror til Anders Gorritzen, fik nemlig ved en kirke-fejl noteret efternavnet som ”Gorridsen” i stedet. Men min far omtalte altid ”farbror Anders” med stor veneration og mange glade minder om jeres far og farfar.

 

I de voksne år har jeg nu og da kredset lidt om alle jer TZ’ere, da Facebook blev udbredt og jeg kunne se, at der var en del af jer – og fik venskab med jer på de sociale medier, selvom jeg aldrig rigtig har mødt så mange af jer. Min far døde desværre af mavekræft i februar 2023. Han var 93 år og havde årtier bag sig som gammeldags landsbylæge i Ans, hvor alle kendte ham og hans navn. Jeg tænker, at han har smittet positivt af på vores slægt med sit meget dedikerede arbejde for mange af områdets indbyggere både i forbindelse med sygdom og i mange tilfælde som social støtte for folk, der havde det svært. En egenskab, han har arver fra sin egen far (jeres farbror) og hans tid som forstander for både sømandshjemmet i Esbjerg og de to alderdomshjem i Gjern. Jeg lærte aldrig min farfar at kende, da han døde i 1965 – tre år før min fødsel (januar 1968). Nu er min far desværre ikke mere, men mindet om ham står stærkt i min og mine søstres bevidsthed. Min mor er nu på hjem i Kjellerup med tiltagene demens.

 

Min far var eneste dreng ud af 4 søskende, og hans 3 søstre (Åse, Karin og Kirsten) fik børn med andre efternavne. Dog har Karins 2 børnebørn efter Henrik Fischer taget mellemnavnet ”Gorridsen”. Magnus og Viktor – hvor Viktor er den ret kendte fodboldspiller, der har flere landskampe bag sig og karriere i både Holland, UK og Danmark (FCK). Han har haft skader og måtte indstille karrieren som 29-årig for nogle år siden. Men hvis der er lidt fodbold-talent hos jer, så stammer det muligvis herfra (hans far, henrik, havde også en tid som professionel i både Vejle og Tyskland).

 

Vi er 3 søskende i Gorridsen-delen. Christin (f. 1956), Marianne (f. 1961) og jeg selv (f. 1968). Mine søstres børn hedder ikke Gorridsen, men henholdsvis Pedersen og Nygaard, så Rikkes og mine to Christoffer (f. 2002) og Anna (f. 2005) er således DS-grenens eneste navnebærere. Vi har derfor altid kun været få – men mon ikke begge mine børn fører DS videre. Det vil jeg tro, da de har en ret stærk vilje og en meget stærk bevidsthed om deres farfar og hans ”navn” i området. Så jeres børn skal nok vente at støde på DS ind i mellem – og nu kan I fortælle dem om slægtskabet.

 

Her i julen 2023 fik jeg lidt kendskab til jer TZ’ere gennem Rikke, Lise, Martin og Hans. Tak for det – og her blev jeg inspireret til at besøg det nye slægt-site, selvom det kun er for grenen under Anders og Grethe, og vi er en parallel til jer. Jeg kan se, hvor mange I er – og det er der lidt hyggeligt ved. Jeg vil gerne ønske jer alle en god jul her i 2023 – og al mulig lykke til i fremtiden. Hvem ved – måske render vi på hinanden i fremtiden, og hvis nogen spørger, så har jeg her bidraget lidt med slægtskabet.

 

Mange hilsner,

Jarl Gorridsen